 |
|
Rejser du på ferie skal du være opmærksom på, at UV-indekset kan være meget højere andre steder i verden.
Se dagsaktuelle værdier fra DMI
UV-indeks er et mål for intensiteten af den (hud-) skadelige UV-stråling. I middagssolen kan det ved Ækvator højst blive ca. 15, og i Danmark højst ca. 7 i sommermånederne.
|
| UV-index |
Intensitet |
Beskyttelse |
|
Under 3
|
Lav
|
Ikke nødvendig
|
|
3 - 6
|
Moderat
|
Hat, tøj
|
|
6 - 8
|
Høj
|
Hat, tøj, skygge
|
|
8 - 10
|
Meget høj
|
Hat, tøj, skygge, evt. inde
|
|
Over 10
|
Ekstrem
|
Inde
|
|
| De fire solråd |
|

1. Undgå middagssolen Vær især forsigtig, når din skygge bliver kortere end dig selv. Midt på sommeren og især midt på dagen er der flest skadelige stråler fra solen. Faktisk kommer halvdelen af al stråling fra solen i tiden mellem kl. 12 og 15 (sommertid). Hvis du vil solbade, så gør det om formiddagen inden kl. 12 eller eftermiddagen efter kl. 15. Farvemæssigt opnår du stort set det samme, men sundhedsmæssigt når du meget, meget mere.
|
2. Ophold dig i skyggen Du behøver ikke være i direkte sol for at blive brun. I skyggen af et træ eller under en parasol får du ca. halvt så meget solstråling. Du får også farve på en skyet sommerdag. Skyerne slipper 30-70 procent af solstrålingen igennem afhængig af skylagets tykkelse.
|
3. Tag let tøj på Tyndt bomuldstøj er den allerbedste solbeskyttelse for børn. Den generer dem ikke, og det er en effektiv solbeskyttelse. Med en bomulds T-shirt på kan man opholde sig ca. 7-8 gange længere end ellers i solen uden at blive forbrændt.
|
4. Brug solcreme At undgå middagssolen, at opholde sig i skygge, og at tage let tøj på, er de bedste og sikreste råd, men hvis du vil solbade, er det vigtigt at bruge solcreme. Når du bruger solcreme, skal du bruge en hel håndfuld til at dække hele kroppen. Det er langt fra nok med en lille klat hist og pist. Børn skal bruge en børnehåndfuld (ca. 20 ml) og voksne skal bruge ca. 40 ml (se billedet).
|
|
Kilde: Kræftens Bekæmpelse, cancer.dk
|
| Find din hudtype |
Man kan groft inddele hud i seks typer efter evnen til henholdsvis at blive solskoldet og til at blive brun. Inden for hver type er der meget stor variation i hvor meget sol man kan tåle før man bliver skoldet. |
|
| Hudtyper |
Ueksponeret |
Solskoldet |
Brun |
Øjenfarve |
Hårfarve |
Fregner |
|
1
|
Hvid
|
Altid
|
Aldrig
|
Blå
|
Rød
|
Ja
|
|
2
|
Lys/bleg
|
Ofte
|
Ofte
|
Blågrøn
|
Blond
|
Få
|
|
3
|
Lys/beige
|
Sjældent
|
Næsten altid
|
Grå/brun
|
Brun
|
Nej
|
|
4
|
Lys brun
|
Aldrig
|
Altid
|
Brun
|
Sort
|
Nej
|
|
5
|
Mørk brun
|
Aldrig
|
Altid
|
Brun
|
Sort
|
Nej
|
|
6
|
Sort
|
Aldrig
|
Altid
|
Brun
|
Sort
|
Nej
|
|
- Type 1 og 2 er typiske skandinaviske og keltiske hudtyper.
- Type 3 er typisk for østasiatiske folk (Korea, Japan).
- Type 4 er typisk for folk omkring Middelhavet og Sydamerika.
- Type 5 og 6 er typisk for folk i Afrika og Caraibien.
Undersøgelser foretaget i Danmark har vist, at en 'gennemsnits-dansker' har hudtype 2. Det betyder, at en gennemsnits-dansker bliver solskoldet efter ca. tre kvarter i middagssolen med UV-indeks 6. Derfor huskereglen: højst tre kvarter med seks.
Men, hvis du også får sol før kl. 12 og/eller efter kl. 15 kan du ikke klare en times middagssol, fordi 'taxameteret' også tikker før og efter middag - omend lidt langsommere end i middagssolen.
|