Velkommen til Campingguiden.dk
 » Du er her: Forside Camping Nyheder Udendørs Campingantenne og nul Huller


Tilbage


Udendørs campingantenne og nul huller


14.02.2010

Sat-Com Teknik har haft stor succes med TERTEK antennen. Den smarte flagstangsknop blev hurtigt et hit hos campingfolket. Nu har firmaet lanceret TERTEK teleskopantenne, en antenne som helt sikkert vil vække begejstring hos de campister som ønsker en super antenneløsning uden at skulle bore huller i campingvogn eller autocamper.

” Vi har haft rigtig mange henvendelser fra campister som har forespurgt en løsning hvor der ikke skulle bores huller, derfor gik vi gang med at udvikle en teleskopmast til TERTEK”, fortæller Søren Knudsen fra Sat-com Teknik og fortsætter: ”Der var nogle helt basale krav vi vidste skulle overholdes, når vi taler udvikling af grej til campingfolket. Antennen skulle i sammenfoldet stand være så kompakt, at den kunne placeres i gaskasse eller stuverum, og vægten skulle helst være så lav som overhovedet muligt, samtidig skulle det færdige produkt være enkelt og hurtigt at montere når man var fremme ved sin standplads. Alle disse krav er overholdt med den nye TERTEK teleskopantenne”, slutter Søren Knudsen.

TERTEK teleskopantenne leveres i enten 4 eller 6 meters længde, antennen modtager både lodrette og vandrette signaler, mulighed for 5 volts forsyning fra din modtager, DVB-T eller DAB, også velegnet som antenne til din almindelige FM radio i campingvognen.

TERTEK teleskopantenne er lynhurtig at opsætte. Ingen irriterende skruebeslag, kør campingvognen eller autocamperens hjul op på den specialudviklede fod, træk masten ud, plug antennestikket til din modtager, og du er klar.

TERTEK teleskopantenne leveres med rød, gul eller hvid knop, og som noget ekstraordinært leveres den nye antenne med et dannebrogsflag. Du får altså både en antenne og en flagstang. Med flaget hejst er det altid nemt for ungerne at finde hjem igen.

For teknik freaks bringer vi lige de tekniske specifikationer:


• Frekvensområde:….87.5 - 862 MHz  
• Kanal:….FM/DVB-T/DAB
• Elementer:….1
• Forstærkning:….28 dB
• Åbningsvinkel Hor:….360 Grader
• Åbningsvinkel Ver:….180 Grader
• Støjtal:….2.5 dB
• Maks. Udgangsniveau:….108 dBµV
• Impedans:….75 Ohm
• Forsyningsspænding:….230 V / 12-24 volt
• Konnektor:….F konnektor
• Vindbelastning:….5.5 N
• Vægt:….5.10 kg / 6,1
• Dimensioner bxh:….190x125  mm
• Farve valg:….Rød,Gul,Hvid
• 5 volt fra modtager:….Ja
• Transport længde:….120 cm  4 meter
• Transport længde:….170 cm  6 meter

Det er ikke optimalt at placere en antenne indvendigt i en campingvogn, antennen er nærmest indkapslet i aluminium, med dårligt signal til følge. Er du en af mange, som uden held har eksperimenteret med indendørs TV antenner, fordi du ikke ønskede eller havde modet til at bore huller i campingvognen, så har du nu muligheden for på en nem og hurtig måde, at få et super godt signal på dit TV og radio.

TERTEK teleskopantenne præsenteres for første gang på feriemessen Ferie for Alle i Herning d. 26. – 28. februar 2010. Du finder Sat-Com Teknik på stand D 3104. Læs mere på www.sat-com.dk

Allan Knudsen, Campingguiden.dk

 » Har du kommentarer eller tilføjelser til denne artikel

Er du velkommen til at skrive et indlæg i vores debatforum.

Sådan gør du: Klik i menupunktet debatten, debatten finder du øverst til venstre på forsiden. Nu er du inde på debatsiden, hvor du kan se alle 6 kategorier. Vælg kategori, vælg den tråd du ønsker at deltage i, klik på besvar indlæg, en dialogboks popper op, her skriver du dit svar og klikker på skriv, dit indlæg er nu gemt.

Gå direkte til debatten her




Campingguiden © 2007 · Betingelser · Annoncering · Kontakt os
 
Spørg om Kroatien Spørg om digitalt TV



Partner links: