Tilbage

Sommerferie 2009 med fam. Grundal Del 7

Onsdag 15. juli
Vi spiste frokost hos Dennis og Juni, hvorefter vi holdt siesta. Ved 16-tiden begyndte vi at pakke sammen, vi skal tidligt af sted i morgen. Vi nåede også det beregnede inden vi hentede nogle pizzaer i campingpladsens pizzeria. De var udmærkede, men ikke helt så gode som dem vi købte i det lille pizzeria på Via Carinzia.

Efter børnedisco var der musical, Moulin Rouge. Som altid gjorde animationsteamet det godt, og alle tilskuerpladser var fyldt hele vejen rundt. Da underholdningen var slut gik vi ned til Cremagelato, det lille ishus på Viale Centrale, som ligger 2 minutters gang fra campingpladsen. Her fik vi den sidste is i Italien for denne omgang.

Tilbage ved campingpladsen sagde vi godnat til Dennis og Juni og deres børn, og ønskede dem fortsat god ferie. Vi regner med at køre før de står op i morgen. Derefter gik vi på campingpladsens cafe og fik de sidste cappucinnoer. Jeg havde taget min nye Milan-trøje på, den var tjeneren ikke meget for. Han kunne bedre lide Tobias’ Juventustrøje. Da vi kom hjem tømte jeg lige toilettanken, så vi ikke behøver at gøre det i morgen. Drengene kom i seng, og jeg satte mig ud og tjekke kort til hjemturen.

Torsdag 16. juli
I dag starter vi hjemturen, så vi står op kl 07.00, for lige at pakke det sidste. Det eneste vi mangler er at rulle markisen ind og folde tæppet sammen. Campingmøblerne kom også ind i vognen og så fik vi lige hurtigt et bæger yoghurt inden vi gik i bad. Ved 8-tiden begynder vi at trille vognen ud. Der er ikke så meget plads, men der kom hurtigt nogle naboer og hjalp. Vi havde fået pakket vognen helt rigtigt, kugle trykket var perfekt på 75 kg. Kl 08.24 kører vi ud af Camping Sabbiadoro, det var femte gang vi var her, men absolut ikke sidste.

Hvad det er som gør Camping Sabbiadoro til en af vores favoritpladser er nok svært at beskrive - det skal opleves, men jeg vil nu alligevel prøve:

Ved første øjekast er det endnu sværere at forstå, standpladserne er små og man ligger meget tæt, trafikken ved ind og udkørslen er næsten altid lettere kaotisk. Biler, campingvogne autocampere, cykler og fodgængere krydser imellem hinanden, men det lykkes alligevel for alle at komme frem.

Toiletbygningerne er fine og bliver gjort rene hele dagen, stranden ligger 5 minutter væk og vi er inde i byen, så alt er indenfor gåafstand. Og så er der det der udefinerbare som er svært at beskrive, byen er en rigtig turistfælde, men alligevel charmerende, stranden er perfekt der er 8 km ren sandstrand. Og så er der den der feriestemning som emmer over det hele - den vil vi ikke undvære :-))

Der er ikke den store trafik, så det går fint nordpå. Vi møder en del andre danske biler og campingvogne på vej hjemad. På rastepladsen Campiolo oppe i bjergene nord for Udine spiser vi morgenmad, vi havde købt nogle boller på campingpladsen. Det er en flot tur gennem bjergene.

Efter Villach er der lidt mere trafik, men trafikken glider stadig fint. Undervejs finder vi en positiv overraskelse, Katschbergtunnellen er blevet bygget færdig. Siden åbningen af Tauernautobahn i 1974 har både Tauern- (6400 m) og Katschberg(5500 m) -tunnellerne kun haft et rør med 2 kørebaner. Det var oprindeligt meningen at begge tunneller skulle være med 2 rør som de øvrige tunneller på vejen, men i 1988 blev det endeligt droppet at udbygge tunnellerne da man mente det ville være for dyrt. At få trafikken til at køre med kun et rør i de to lange tunneller kan på store rejsedage give op til 20 km kø.

Ved en ulykke i 1999 faldt en lastbilchaufør kortvarigt i søvn bag rattet på vej gennem Tauerntunnellen og kørte op i en stribe personbiler. Lastbilen var læsset med 24000 dåser spraylak, så der udbrød brand i tunnelen, 12 døde og 42 blev såret. Temperaturen i tunnelen nåede op på 1200 grader, det tog brandvæsenet 17 timer at slukke branden. På grund af de høje temperaturer var tunnelen så skadet at den efterfølgende var spærret i 3 måneder.

Efter ulykken blev det besluttet at udbygge begge tunneller til 2 rør. Det nye rør på Katschbergtunnelen blev færdigt i april 2008, men det næste år kørte de så hele trafikken gennem det nye rør, så det gamle kunne blive renoveret. 30. april 2009 blev begge rør så taget i brug. Det nye rør til Tauerntunnelen skal efter planerne blive færdigt til sommeren 2010. Ligesom ved Katschbergtunnelen skal det gamle rør så renoveres, så til sommer 2011 er der også 2 rør på Tauerntunnelen og en kilde til staus er væk. Et projekt til 328 mio Euro.

Trafikken gled stadig fint, det eneste problem vi havde var at vi fik en del temperaturalarmer fra bilen, men en opringning til Ford i Køge bestyrkede vores mistanke om at det var en defekt føler. Ud på eftermiddagen holdt vi en pause på rastepladsen Köschinger Forst nord for Ingolstadt. Her ville vi også finde ud af hvor vi skulle overnatte. Valget faldt på Camping Betzenstein ca 40 km nord for Nürnberg. Vi ringede til dem, de havde fint plads til os, så ved 19.15-tiden kørte vi ind på pladsen.

Camping Betzenstein er en fin plads til en overnatning, der var masser af ledig pladser, så vi kunne fylde 2 pladser, så slap vi for at koble vognen fra. Nu havde vi glædet os til at få en schnitzel i campingpladsens restaurant, men de havde ikke fået nogen vært til at stå for den i år. Campingmutter sagde at der var en god restaurant inde i selve Betzenstein, ca 1 km væk, men vi gad ikke køre mere bil i dag, så vi måtte lave noget pasta hjemme i vognen.

Pladsen er anlagt i terrasser og har 155 pladser. De 90 er fastliggere, men de ligger i en afdeling for sig selv. Faciliteterne er OK, dog skulle vi betale for at få tømt toilettanken. Ved siden af os ligger en anden dansk campingvogn på vej hjem.

Fredag 17. juli
Vi står op kl 07.00, i dag skal vi hjem. Den danske vogn ved siden af os er allerede kørt. Der er ikke nogen åbningstid, bommen åbner automatisk nåe der kommer en bil indefra og vil ud. Som campingmutter sagde: ”Vi spærrer ikke folk inde”. Efter et hurtigt bad og et bæger yoghurt kører vi fra pladsen kl otte.

Morgenmaden vil vi vente med at spise til vi når Autohof Berg ved afkørsel 31 på A9. Der er en times kørsel derhen, men morgenmaden er turen værd. Vi får alle spejlæg eller røræg, drengene med skinke, Pia og jeg med bacon. Autohof Berg er vores favoritsted at spise når vi er i nærheden. Maden er god, portionerne er trucker-size og priserne er meget rimelige. Tobias leger lidt på legepladsen både før og efter maden, nu er vi klar til et godt langt stykke hjemad.

Der er ikke den store trafik, Det meste af A9 er efterhånden udbygget til 6 spor, det er kun et lille stykke i det sydlige Thüringen som stadig er 4-sporet. I trafikmeldingerne kan vi høre at A9 er spærret syd for Berlin. En tankvogn med kemikalier er væltet klokken halvfire om natten. Kemikalierne er giftige så det tager en rum tid at få tømt tankvognen så den kan bliver fjernet.

Vores nye GPS har TMC  så den skulle gerne køre os uden om køen. Syd for Dessau melder den også at vi skal køre fra motorvejen. Vi kommer ind igennem Dessau, der har de stadig sporvogne, nogle helt nye nogle som utvivlsomt er mere komfortable end Movias busser. Nord for Dessau ved den lille by Coswig bliver vi atter ledt ned på motorvejen. For nu at være helt sikre på ikke at ryge direkte ned i køen tjekker vi lige om trafikken glider på motorvejen, men det gør den så vi kører atter ud på A9 – fint med TMC i GPS’en :-) Desværre når vi kun ca 600 m og rundt i et sving inden køen starter. Vores fine GPS har ledt os direkte ned i køen…

Et øjeblik efter melder trafikradioen at vi skal af ved næste afkørsel, og vi holder i 3 rækker og skal alle af det samme sted. Der er 8-9 km til næste afkørsel, så det er med at væbne sig med tålmodighed. Vi kommer ind i køen ved 13-tiden og har en reservation til færgen fra Rostok kl. 17.00. Den kan vi hurtigt se at vi ikke når, så vi ringet til Scandlines og ændrer til kl. 19.00.

Køen snegler sig af sted og når så langt øjet rækker. I modsætning til så mange andre i køen er vi dog lidt privilegerede, vi har masser at kolde drikkevarer, køleskab og toilet. Det går stadig langsomt fremad, vi kan på et tidspunkt godt se at vi heller ikke når færgen fra Rostock kl 19. 00 så vi ringer atter til Scandlines og får nu ændret reservationen til kl 21.00. Det er ikke sidste afgang der er også afgange kl. 23.30 og 02.00, men 23.30 er udsolgt. Nu håber vi at vi så når færgen kl. 21.00.

Ca. 17.15 kommer vi endelig væk fra motorvejen, det har taget over 4 timer at køre ca 9 km. Nu er det så af landeveje frem til næste tilkørsel, så er vejen atter fri. Det er heldigvis rimeligt nemt at finde vej til næste tilkørsel, i Tyskland har de et system med U-veje som viser hen til næste tilkørsel. Vi skal derfor bare køre efter skiltene med U 97, så kommer vi lige tilbage til A9.

Klokken ca halv seks er vi atter tilbage på A9, nu er der endelig fri bane. Om 3 timer skal vi være i Rostock, og der er ca 300 km… Vi kører ind på næste rasteplads ved Fläming for at tanke bilen helt op. Medens jeg tanker smutter Pia og drengene hen til cafeteriet efter nogle sandwiches. Desværre har de ikke nogle færdige sandwiches, og vi har ligesom ikke tid til at vente på de får smurt nogle, så de køber nogle brød med skinke og ost. De er ikke specielt ophidsende, men vi kan da leve af det til færgen. Dér vil vi op i restauranten og have en god bøf. Med lige godt 100 km/t går det så mod Rostock. Heldigvis er der ikke meget trafik, men der er stadig langt. Tissepauser er der ikke tid til, så drengene får at vide at hvis de kan holde sig til Rostock må de frit vælge hvad de vil spise i restauranten.

Jeg er rigtig glad for min tempo 100-godkendelse denne aften, klokken 20.45 kører vi ind på færgehavnen i Rostock – vi nåede færgen ! Da vi kom ned i vores opmarchbane kunne vi så se at færgen var forsinket, den vil først sejle ca. 21.35.

Færgen blev yderligere forsinket så kl. 21.45 afsejlede vi fra Rostock. Vi gik straks op i restauranten for at få noget mad. Maden vi fik var udmærket, men efter det vilde ridt mod Rostock gik gassen af ballonen da vi fik noget mad.

Vi kunne ikke spise ret meget, så da vi var færdige ville jeg sætte mig ned i bilen for at få en lur. Man må godt nok ikke opholde sig på vogndækket under overfarten, men da Prins Joachim sejlede som jernbanefærge på Storebælt måtte man gerne blive i toget, så jeg tænkte at den nok gik.

Desværre gik den ikke, under overfarten kan man slet ikke åbne dørene til vogndækket, så jeg måtte finde en stol ved færgetorvet og prøve at falde i søvn. Nu ville det være rart hvis den agtersalon der alligevel altid er aflåst var lavet til hvilesalon, med dæmpet lys og gode stole. Jeg var ikke den eneste som prøvede at nuppe en morfar undervejs.

Mod alle odds lykkedes det få en lur, og klokken halvtolv var vi i Gedser. Nu var det så bare det sidste stykke hjem til Køge. Vi tankede i Nykøbing og kom derved væk fra færgetrækket. Der var ingen trafik på Sydmotorvejen, så kl. et var vi endelig hjemme.

Tekst/Foto: Bent Grundal

Læs del 1 2 3 4 5 6

Campingguiden.dk siger tak til familien Grundal for en dejlig ferieberetning, skøn læsning her i den kolde mørke tid. Familien Grundal har sin egen hjemmeside, som absolut er et besøg værd. På hjemmesiden kan du se endnu flere billeder fra ferieturen til Italien.

Familien Grundals hjemmeside: www.grundal.dk

Er du velkommen til at skrive et indlæg i vores debatforum.

Sådan gør du: Klik i menupunktet debatten, debatten finder du øverst til venstre på forsiden. Nu er du inde på debatsiden, hvor du kan se alle 6 kategorier. Vælg kategori, vælg den tråd du ønsker at deltage i, klik på besvar indlæg, en dialogboks popper op, her skriver du dit svar og klikker på skriv, dit indlæg er nu gemt.

Gå direkte til debatten her