Torsdag 2. juli
Vi fik dog også handlet nogle bælter og noget tøj til Tobias. Desuden købte drengene nogle legetøjsbiler. Marcus var lige inden ferien ude at køre i Ferrari med Kræftens Bekæmpelse, så da han så en model af den model han havde kørt i, måtte han da eje den... Da vi var tilbage på pladsen igen smuttede vi en tur i poolen, og der blev vi til eftermiddagen gik på hæld. Så begyndte at rydde op og pakke lidt så det bliver lidt lettere i morgen når vi skal køre til Lignano, blandt andet fik vi sat cyklerne op på taget af vores bil. Om aftenen gik vi ud at spise med Tim og børnene som vi havde hygget os med tirsdag aften. De havde aftenen i forvejen været inde og spise på en restaurant i Leifers, så den anbefalede de. Vi gik så sammen derind men det var den forkerte dag at gå ud at spise i Leifers.
Hovedvejen igennem byen var spærret at og alle restauranter, barer og pizzeriaer havde sat borde ud på vejen. Desuden var der musik, lige fra tyrolermusik, over en DJ som spillede tidens hits, til Mr Mule et band som spillede god gedigen rock’n roll. Den mad de i dag serverede på den anbefalede restaurant var ikke lige det vi havde sat næsen op efter. Der lugtede lidt for meget af friture, så vi endte i et pizzeria på rådhuspladsen, hvor vi fik noget rigtig godt mad.
Desværre blev det regnvejr ud på aftenen, så da vi kom tilbage til pladsen blev vi enige om at nu skulle vi have irsk kaffe. Tim havde whisky og kaffe, vi havde brun farin, men vi manglede noget flødeskum. Det forsøgte vi så at finde, og endte med at købe en dåse flødeskum på campingpladsens restaurant. Endnu en gang blev det sent inden vi kom i seng…
Fredag 3. juli
Vi spiste frokost på den sidste rasteplads inden Verona. Det gik særdeles glat med at komme igennem Venedig. Der er åbnet en ny 6-sporet omfartsvej som leder trafikken uden om Mestre, den var så ny at vores GPS som ellers er helt ny ikke kendte den.
Klokken ca 15.30 ankom vi til Camping Sabbiadoro, og så var det ellers bare med at finde en plads. Det tog så lige lidt ekstra tid, for ganske vist var dem oppe nordfra som starter ferie i dag ikke kommet herned endnu, men der var en hel del italienere som var taget på campingweekend. Derfor var der ikke så mange pladser at vælge imellem som forventet, men vi fandt dog en fin plads lige i nærheden af den ene toiletbygning. Da vi blev færdige med opstillingen nåede vi lige en tur i poolen inden lukketid.
(Foto fra Camping Sabbiadoros hjemmeside) Camping Sabbiadoro er helt klart en af familiens favoritcampingpladser, det er femte gang vi er hernede. Pladsen åbnede i 1953 og har 1215 enheder, så der er altid masser af liv, men pladsen er ikke så stor at den virker uoverskuelig. I 1963 blev pladsen delt i 2 da man anlagde Viale Centrale som er en central forbindelsesvej i Lignano. De to dele af pladsen er meget forskellige. Den nordlige del som er den største er meget opdelt i parceller, og har primært løvtræer til at skygge. Vejene er lige og med vinkelrette hjørner. Den sydlige del er ikke helt så velfriseret og har stadig sin oprindelige bevoksning med fyrretræer. Toiletbygningerne har samme fine standard i begge sider, men supermarkede, kiosk og animation er alle i den nordlige del.
Lørdag 4. juli
Da jeg kom tilbage til pladsen var de andre gået i poolen så jeg fandt hurtigt badebukserne frem og gik ned til dem. Kl 13.00 lukker poolområdet, så vi gik hjem og spiste frokost. Derefter holdt vi siesta. Ud på eftermiddagen gik vi til stranden. Luften var 31 og vandet var 26 grader varmt, så det var skønt at være dernede. Ved 18-tiden gik vi tilbage igen, der var kommet nogle truende skyer.
Efter aftensmaden cyklede vi ind til byen. Der er egentlig kun 10 minutters gang til gågaden, men det går jo noget nemmere på cykel, ikke mindst på hjemturen når vi nok havde nogle små flade fødder. Der var sort af mennesker derinde, men som altid en hyggelig stemning. Der var kommet et par dryp fra oven, men ikke noget truende. Da vi næsten var tilbage ved cyklerne, ville vi ind til Kapitän Morgan som laver byens bedste isdesserter, men det begyndte at regne lidt mere, så vi kørte derfor hjem, taglugerne var åbne. De isdesserter må vente til en anden dag…
Søndag 5. juli
Der kører en isvogn frem og tilbage på stranden, så vi fik også en is, det var herligt i varmen. Ved 18.15-tiden begyndte det at småregne. Vi pakkede derfor sammen og bevægede os tilbage til campingpladsen. Det tager ca 5 minutter at gå hjem, og regnen var holdt op da vi nåede campingpladsen. Faktisk var vi dårligt nok blevet våde.
Vi ville have pommes frites til aftensmaden, så dem hentede jeg på pladsens cafeteria sammen med Tobias. En portion kostede 2,60 euro men havde så også en rimelig størrelse. Vi var færdige med at spise ved 21-tiden, lige i tide til at børnene kunne nå at være med til børnedisco nede ved legepladsen. Vi nåede opvasken imens, og sad derefter under markisen og læste vores bøger. Det er ikke så meget vi får læst derhjemme, men vi nyder at gøre det når vi er på ferie.
Mandag 6. juli Tekst/Foto: Bent Grundal |
| » Har du kommentarer eller tilføjelser til denne artikel |
|
Er du velkommen til at skrive et indlæg i vores debatforum. Sådan gør du: Klik i menupunktet debatten, debatten finder du øverst til venstre på forsiden. Nu er du inde på debatsiden, hvor du kan se alle 6 kategorier. Vælg kategori, vælg den tråd du ønsker at deltage i, klik på besvar indlæg, en dialogboks popper op, her skriver du dit svar og klikker på skriv, dit indlæg er nu gemt. |

