Velkommen til Campingguiden.dk
 » Du er her: Forside Camping Debatten Vis


Er camping i Danmark blevet for dyrt

28-01-2010, Kl. 15:30

Jeg har læst jeres artikel om campingrådets bekymringer. Hvis det usandsynlige skulle ske, at moms og energiafgifter kommer ned på noget der ligner den tyske, vil jeg så som forbruger mærke en besparelse på camping overnatninger? Undskyld! men jeg tvivler.
Jeg har en lumsk anelse om hvad det er for en plads som campingguiden bruger som eksempel, jeg nævner ikke navnet, men priserne passer på en fynsk campingplads hvor jeg for nogle år siden lå som fastligger. Prisen steg ca. 4000 kr for en fastliggerplads fra det ene år til det andet.
Som campingfatter sagde, prisen stiger fordi jeg kan tjene mere på weekendgæster og rejsecampister. Det var en meget kold og arrogant behandling af de campister der i mange år havde været pladsens økonomiske fundament. Mange inklusive mig selv fandt andre græsgange. Nu hvor krisen kradser vil han sikkert ønske sine fastliggere tilbage, men vi campister er jo sådan indrettet, at hvis vi føler os dårligt behandlet, så kommer vi bare ikke tilbage igen. Det er korrekt at der er investeret meget på mange pladser, og der jo kun os campister til at betale, min opfattelse er dog, at pladser hvor der ingen forbedringer er foretaget, også har skruet priserne op. Jeg tror at mange pladsejere mente at efterspørgslen i de gode år var så stor, at man bare kunne jokke prisen i vejret.
For vores vedkommende er vi ikke fastliggere mere, og vores campingweekender er blevet færre. Jeg mener at camping i Danmark er blevet alt for dyr, men hvad mener mine med campister?

Mvh. Jørgen




Jørgen Hansen

   Besvarelser

Sv: Er camping i Danmark blevet for dyrt
28-01-2010, Kl. 18:30

Hej Jørgen

Vi kan godt blive enige om flg. camping er ikke fattigrøvsferie. Vi er en familie bestående af 2 voksne, 2 børn og en bette hund, sådan en weeekend løber altså op i en del kroner. For vores vedkommende er campingweekenderne også blevet færre. I sommerferien køre vi syd på

Hilsen
Hanne Olsen
Hanne Olsen
Sv: Er camping i Danmark blevet for dyrt
28-01-2010, Kl. 22:53

Hej alle

For vores vedkommende er det en helt klar kalkulation, ankomst sent fredag aften efter job, søndag skal man være ude af pladsen lige over middag, pris - mellem 600 og 750 for 2 overnatninger, det har vi simpelthen ikke råd til at gøre ret mange weekender i sæsonen, facit: vi satser på sommerferien, og tager på færre camping weekender udenfor sæsonen. Jeg mener også at camping i Danmark er blevet for dyr.

Med camping hilsen
Søren
Søren Thomsen
Sv: Er camping i Danmark blevet for dyrt
28-01-2010, Kl. 23:18

Er det nu så meget billigere at campere i udlandet trods lavere moms, næh ikke efter min mening. Lidoen og Costa Brava ved nok hvad det skal koste, og på vores vej gennem Tyskland synes jeg også at priserne er ret lig med de danske, men lad os nu se om den tyske moms nedsættelse slår igennem på overnatningspriserne på transitpladserne gennem Tyskland. En moms nedsættelse fra 19% - 7% burde jo give lavere priser, men-men- jeg tvivler, lad os nu se.

Mvh. Den tvivlende
Jørn Breum
Sv: Er camping i Danmark blevet for dyrt
29-01-2010, Kl. 09:02

Hej.

Vi købte en campel for 2 år siden,og har været rigtig glad for den.

Planen var at vi ville tage den med sydpå, og så vil vi campere i Danmark nogle weekender.
Men det med at campere i Danmark har vi droppet, det er simphen for dyrt, vi har tjekket nogle campingpladser i vestsjælland, og på næsten alle pladser kommer vi tæt på 1000 kr for en weekend, vi er 2 voksne og 2 børn.

Det syntes jeg er for dyrt.

Når vi er i Kroatien, bliver det ca. 5000 kr for 14 dage, og så får man en helt anden oplevelse, og en helt anden luxus end i DK.

Tør ikke regne ud hvad vi skal give i DK for 14 dage

MVH Hopper
Casper Rasmussen
Sv: Er camping i Danmark blevet for dyrt
29-01-2010, Kl. 09:15

Hej

Hvis i mener at camping er for dyrt, så hold jer væk fra de dyre pladser. Find pladser på www.backtonature.dk eller på den forholdsvis nye hjemmeside www.f-camping.dk her finder du billige pladser i skøn natur. Du skal selvfølgelig være villig til at undvære badeland, spa og restaurant.

Teltcampisten
Teltcampisten7f7e
Sv: Er camping i Danmark blevet for dyrt
29-01-2010, Kl. 21:53

Jeg synes altså, at det er lidt noget fis. Vi bruger tusindvis af kroner på bil og campingvogn og så piver vi over prisen for at bruge det. Mit råd: Køb en CV, der koster 50000 mindre og brug pengene på at campere. Livskvaliteten er garanteret lige så høj som i den dyre CV
Mvh Winnie
Winnie Sepstrup
Sv: Er camping i Danmark blevet for dyrt
30-01-2010, Kl. 04:25

Hej Casper.
Jeg syntes at det er et lidt sjovt regnestykke, når du skriver jeg citere. Citat begynd.

Men det med at campere i Danmark har vi droppet, det er simphen for dyrt, vi har tjekket nogle campingpladser i vestsjælland, og på næsten alle pladser kommer vi tæt på 1000 kr for en weekend, vi er 2 voksne og 2 børn.
Det syntes jeg er for dyrt.
Når vi er i Kroatien, bliver det ca. 5000 kr for 14 dage, og så får man en helt anden oplevelse, og en helt anden luxus end i DK. Citat slut.

Ja Casper, det er da korekt at det ikke er så dyrt i Kroatien, men med det du så i stedet bruger i branstof for at komme fre og tilbage bliver prisen garenteret dyere i Kroatien end i Danmark.
Om det så er lige så sjovt er jo en anden ting, men det er jo ikke det snakken går på.
Da ens penge jo kun kan bruges en gang,er det jo hip som hap om man bruger dem på at campere i Danmark eller til brandstof ned igennem Tyskland.
MVH
Preben.
www.madsbjerg.com

Preben Madsbjerg
Sv: Er camping i Danmark blevet for dyrt
30-01-2010, Kl. 11:00

Til Winnie og Preben

Camping rådet har på deres hjemmeside skrevet at camping i Danmark er alt for dyrt, de begrunder det med højere moms og højere energiafgifter. Det er overfor denne begrundelse jeg bliver lidt skeptisk! Campingrådet udtrykker også bekymring for de sidste 2 sæsoners faldende besøgstal, døden må jo have en årsag.
Mit indtryk er, at camping under højkonjunkturen pludselig blev utrolig populært, man oplevede en fremgang af dimensioner, og med den efterspørgsel der pludselig var, blev nogle plads ejere lidt for grådige, det er selvfølgelig bare min påstand.
Vil en eventuel momsnedsættelse slå igennem så vi campister mærker det på overnatningspriserne? Jeg mener at priserne på danske pladser er løbet gevaldig i vejret de sidst 4-5 år, hvor meget det er steget i % aner jeg ikke, den moms og de afgifter som er pålagt campingpladserne er vel ikke steget tilsvarende, eller er de?
Hvis man mener det er blevet for dyrt, kan man jo bare holde sig væk, eller lede efter alternativer som er billigere. Jeg har da forståelse for, at nogle sparer lidt på weekendturene, for så at brænde krudtet af på en sommerferie i Kroatien.
Når vi om nogle måneder daffer mod de varme lande, så får vi at se om vores transitpladser gennem Tyskland er faldet i pris (momsnedsættelse på 12%) eller om besparelsen bare ryger ned i campingfatters tegnebog.

Venlig hilsen
Indesneet campist som længes efter sommer

Jørgen Hansen
Sv: Er camping i Danmark blevet for dyrt
30-01-2010, Kl. 19:28

Hej Jørgen Hansen

Det du antyder/mener, er i grove træk, at de faldende besøgstal skyldes campingpladsernes grådighed, og ikke som campingrådet mener højere moms og energiafgifter. Nu er det vel ikke unormalt, at mange brancher berøres når der er færre penge mellem folk. Alt handler vel om priortering, jeg vælger at spare andre steder, mine campingture vil jeg ikke undvære.

Mvh. Jørn
Jørn Breum
Sv: Er camping i Danmark blevet for dyrt
14-05-2010, Kl. 19:27

Ja, til min pengepung er camping blevet for dyrt, en week-end løber snilt op i 1000 kr, så meget er tingen altså heller ikke steget undervejs, det er en meget sørgelig udvikling, og skyldes ikke kun krisen, eller det dårlige vejr at besøgstallet falder. Det er en ond spiral.. færre besøgende så sættes prisen op, for der skal tjenes, og så kommer der endnu færrer... campinglivet er ikke for alle længere...sørgelig udvikling
Heidi Olsen
Tilbage



Campingguiden © 2007 · Betingelser · Annoncering · Kontakt os
 
Spørg om Kroatien Spørg om digitalt TV



Partner links: